Referat fra udvalgsmøde 23. september 2015

  • Til stede: OZ(2TR|1MB|6PMB|1IVA), Birgitte, Søren
  • Referent: 1MB

Siden sidst

1TR fremviser indkøb, heriblandt

  1. Fine Sennheiser høretelefoner (købt: 8 stk)
  2. Høretelefonfordelere (2stk)
  3. Ternede skjorter med broderet navn og kaldesignal, 6 stk (incl. korps- divisions- og "gruppe"-mærker til gør-det-selv) 1IVA vil gerne have testet om høretelefonfordelerne også opfører sig pænt, når vi spænder 4 stk på, og en HF-radio. Det tester 2TR inden weekenden.

2TR prøver at høre Preben^TM om vi må låne divisionens printer. update: 2TR medbringer i stedet egen printer.

2TR har lavet det fonetiske alfabet klar til at vi hænger op på lokummet.

Mærker

Der er bestilt årets nordiske mærker, samt de relevante puslespilsbrikker.

Tilmeldinger

Vi har ramt loftet for tilmeldinger, og 2TR har lukket for tilmeldingen. Af voksne er vi de 6 der er i udvalget.

  • Der skal tages kontakt til Martin fra 2. Risskov. 2TR prøver at få fat på dem.
  • Boris hører Helene om hun er interesseret i at komme med (han har spurgt, men har glemt svaret). update: Helene kommer ikke, da hun har eksamen. Til gengæld kan det være, at vi får æren af at få hendes bedre halvdel med.
  • Køkkenhold: Mads B vil kun, hvis han kan stå der sammen med nogen. Vi prøver at høre omkring. update: Der er opnået en form for understanding mellem 2TR og Mads om, at de deles om køkkenet.
  • 2TR har sørget for at vi er tilmeldt som station på både JOTA og JOTI.

Printkort til byggesæt

6PMB: Der er de boards der er i forhold til loddeøvelsen, da kinafar ikke kan nå at sende os nogen.

Der er snak om at lave noget morse-med-lys. Lars har forskelligt liggende i dioder, der har været brugt til et eller andet laser-ish.

2TR fremviser en dims, der er fremstillet af noget han har fundet, samt limpistol. Der er almindelig enighed om, at det sikkert kunne blive til en sjov aktivitet :)

Aktiviteter

  • Maiken vil gerne køre noget geocaching. 6PMB orienterer.
  • Boris forsøger at skaffe laptops som sædvanligt. update: Vi har fået lov at låne dem, de skal bare lige efterses først, da det efterhånden er nogle aldrende sager.
  • Der skal stadig opdateres/printes tip en 13'er.
  • Morsenøgler: Der er forslag om at lave morsenøgler af diverse rest-print.

Både Maiken og 2TR har mulighed for at skaffe nogle, og 2TR kan bruge svigerfars pladeskærer til at lave dem i passende stykker.

  • Walkie-lego: Birgitte tager klodser med.

Walkies haves.

  • JOTA-film: 2TR tager divisionens goPRO med.
  • Analog contest: Vi deler op i nogle hold, og kører det i flere hold. 6PMB laver logblade
  • Birgitte har lavet et huske-morse-vende-spil.

Det tager vi naturligvis også med.

  • Rævejagt. Lars har både ræve og modtagere stående derhjemme.

Fredag

  • Introduktion til JOTI + netikette.
  • Lars giver intro til JOTA og radio. Prøve-QSO.
  • Vi kan evt. lægge analog contest fredag aften.

Vi lægger et eller to af holdene der.

Eventuelt

Der er field trip efter mødet ned til kælderen for at lave status over hvad det er vi har på lager. Birgitte ser lige om de ikke har noget 1,5mm² liggende vi kan klippe antenner af.