Radioamatør

Hvad er en radioamatør?

En radioamatør er en person, der har radio som hobby. Oftest manifesterer denne hobby sig i en eller flere af følgende aktiviteter

  • Kommunikation med andre mennesker via radio
  • Interesse i radioteknik, herunder
    • Elektronik
    • Design og konstruktion af radioer og antenner

Om radioamatørernes historie

Ordet radioamatør stammer fra en tid, hvor radioen som begræb stadig var i dens vorden, og hvor det at være radio-operatør var en profession man kunne have. Over en forholdsvist kort årrække, gjorde radioen indtog i (og kæmpe indflydelse på) bl.a. militæret, signaltjeneste, skibsfart, flytrafik, folkeoplysning og underholdning. Ud over de, der i deres profesionelle virke byggede eller betjente radioer, manglede man en betegelse for de, der byggede og brugte radioudstyr og antenner til hobbybrug, for lære noget om dette nye stykke teknologi, men også for at kommunikere med resten af verden igennem dette nye, verdensomspændende medie.

Love og regler

I tagt med den stigende anvendelse af æteren, som luften som elektromagnetisk medium blev kaldt, blev det nødvendigt at sætte brugen i system. Forskellige frekvensområder blev udlagt til forskellige formål, og radioamatørerne fik af regeringer i de fleste lande tildelt såkaldte bånd, indenfor hvilke de måtte sende under nogle specielle betingelser (se nedenfor). For at forhindre, at lægfolk, overlagt eller tilfældigt gennem uheld eller inkompetence, skulle komme til at forstyrre andre brugere af æteren (f.eks. militæret eller Statsradiofonien), blev der indført en regel om, at man skulle erhverve sig en radioamatørlicens, for at måtte sende radio. Denne regel gælder stadig i dag.

Radioamatører i dag

I dag er radioen, som værktøj til at opnå kontakt med folk verden rundt, udkonkurreret af internettet. De folk, der interesserer sig for amatørradio i dag, gør det over en kam primært af interesse for teknikken involveret, og i mindre grad som et effektivt værktøj til at kommunikere med. Med computerens indtog i firserne og halvfemserne, er signalbehandling af et indkommende radiosignal blevet i stigende grad mere tilgængeligt for rimelige penge. Ligeledes har udbredelsen af integrerede kredsløb gjort masseproduktion af radioer billigere end nogensinde før, og dermed tilgængeligt for flere. Radioamatører har derfor, til trods for internettets sejrtog, bedre forhold, end de har haft nogensinde før.

Hvad må man som radioamatør

Alt afhængig af hvilken licensklasse man tilhører, må man benytte forskellige radiofrekvenser, med forskellig sendestyrke. I Danmark er dette bestemt af erhvervsministeriet, og nedenstående tabel er taget fra Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Bilag 4.

FrekvensbåndCertifikattype
 Kategori AKategori BKategori D
135,7-137,8 kHz1 W1 W0
1810-1850 kHz1000 W100 W0
1850-2000 kHz10 W10 W0
3500-3800 kHz1000 W100 W0
5250-5450 kHz1000 W100 W0
7000-7200 kHz1000 W100 W0
10,1000-10,1500 MHz1000 W100 W0
14,0000-14,3500 MHz1000 W100 W0
18,0680-18,1680 MHz1000 W100 W0
21,0000-21,4500 MHz1000 W100 W0
24,8900-24,9900 MHz1000 W100 W0
28,0000-29,7000 MHz1000 W100 W0
50,0000-52,0000 MHz1000 W100 W50 W
69,9375-70,0625 MHz25 W25 W25 W
70,0875-70,1125 MHz25 W25 W25 W
70,1625-70,5125 MHz25 W25 W25 W
144-146 MHz1000 W100 W50 W
432-438 MHz1000 W100 W50 W
1240-1300 MHz250 W100 W50 W
2300-2450 MHz250 W100 W0
3400-3410 MHz250 W100 W0
5650-5850 MHz250 W100 W0
10,00-10,50 GHz250 W100 W0
24,00-24,25 GHz250 W100 W0
47,0-47,2 GHz250 W100 W0
76,0-81,5 GHz250 W100 W0
122,25-123,00 GHz250 W100 W0
134-141 GHz250 W100 W0
241-250 GHz250 W100 W0