Radioamatør
Hvad er en radioamatør?
En radioamatør er en person, der har radio som hobby. Oftest manifesterer denne hobby sig i en eller flere af følgende aktiviteter
- Kommunikation med andre mennesker via radio
- Interesse i radioteknik, herunder
- Elektronik
- Design og konstruktion af radioer og antenner
Om radioamatørernes historie
Ordet radioamatør stammer fra en tid, hvor radioen som begræb stadig var i dens vorden, og hvor det at være radio-operatør var en profession man kunne have. Over en forholdsvist kort årrække, gjorde radioen indtog i (og kæmpe indflydelse på) bl.a. militæret, signaltjeneste, skibsfart, flytrafik, folkeoplysning og underholdning. Ud over de, der i deres profesionelle virke byggede eller betjente radioer, manglede man en betegelse for de, der byggede og brugte radioudstyr og antenner til hobbybrug, for lære noget om dette nye stykke teknologi, men også for at kommunikere med resten af verden igennem dette nye, verdensomspændende medie.
Love og regler
I tagt med den stigende anvendelse af æteren, som luften som elektromagnetisk medium blev kaldt, blev det nødvendigt at sætte brugen i system. Forskellige frekvensområder blev udlagt til forskellige formål, og radioamatørerne fik af regeringer i de fleste lande tildelt såkaldte bånd, indenfor hvilke de måtte sende under nogle specielle betingelser (se nedenfor). For at forhindre, at lægfolk, overlagt eller tilfældigt gennem uheld eller inkompetence, skulle komme til at forstyrre andre brugere af æteren (f.eks. militæret eller Statsradiofonien), blev der indført en regel om, at man skulle erhverve sig en radioamatørlicens, for at måtte sende radio. Denne regel gælder stadig i dag.
Radioamatører i dag
I dag er radioen, som værktøj til at opnå kontakt med folk verden rundt, udkonkurreret af internettet. De folk, der interesserer sig for amatørradio i dag, gør det over en kam primært af interesse for teknikken involveret, og i mindre grad som et effektivt værktøj til at kommunikere med. Med computerens indtog i firserne og halvfemserne, er signalbehandling af et indkommende radiosignal blevet i stigende grad mere tilgængeligt for rimelige penge. Ligeledes har udbredelsen af integrerede kredsløb gjort masseproduktion af radioer billigere end nogensinde før, og dermed tilgængeligt for flere. Radioamatører har derfor, til trods for internettets sejrtog, bedre forhold, end de har haft nogensinde før.
Hvad må man som radioamatør
Alt afhængig af hvilken licensklasse man tilhører, må man benytte forskellige radiofrekvenser, med forskellig sendestyrke. I Danmark er dette bestemt af erhvervsministeriet, og nedenstående tabel er taget fra Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Bilag 4.
Frekvensbånd | Certifikattype | ||
Kategori A | Kategori B | Kategori D | |
135,7-137,8 kHz | 1 W | 1 W | 0 |
1810-1850 kHz | 1000 W | 100 W | 0 |
1850-2000 kHz | 10 W | 10 W | 0 |
3500-3800 kHz | 1000 W | 100 W | 0 |
5250-5450 kHz | 1000 W | 100 W | 0 |
7000-7200 kHz | 1000 W | 100 W | 0 |
10,1000-10,1500 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
14,0000-14,3500 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
18,0680-18,1680 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
21,0000-21,4500 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
24,8900-24,9900 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
28,0000-29,7000 MHz | 1000 W | 100 W | 0 |
50,0000-52,0000 MHz | 1000 W | 100 W | 50 W |
69,9375-70,0625 MHz | 25 W | 25 W | 25 W |
70,0875-70,1125 MHz | 25 W | 25 W | 25 W |
70,1625-70,5125 MHz | 25 W | 25 W | 25 W |
144-146 MHz | 1000 W | 100 W | 50 W |
432-438 MHz | 1000 W | 100 W | 50 W |
1240-1300 MHz | 250 W | 100 W | 50 W |
2300-2450 MHz | 250 W | 100 W | 0 |
3400-3410 MHz | 250 W | 100 W | 0 |
5650-5850 MHz | 250 W | 100 W | 0 |
10,00-10,50 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
24,00-24,25 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
47,0-47,2 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
76,0-81,5 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
122,25-123,00 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
134-141 GHz | 250 W | 100 W | 0 |
241-250 GHz | 250 W | 100 W | 0 |