JOTA-JOTI 2014 Overstået

Klik for at se gruppebilledet fra Aros Divisions JOTA-JOTI 2014
Gruppebillede 2014

OZ4ROS er nu gået QRT for i år. Vi takker for den interesse der har været blandt spejderne for at deltage, og siger tak til de øvrige stationer der deltog.

Vi forventer, at når vi engang får talt op hvor mange stationer vi har haft QSO (radio-samtale) med, vil der være sat ny rekord for:

  • Hvor mange OZ4ROS har kommunikeret med på en weekend
  • Hvor højt vores 2 meter stations antenne har været monteret (ca. 16m over jordniveau - 91m over havets overflade)
  • Hvor lidt indsats det har krævet at få spejerne til at opføre sig pænt på chatten

Alle rekorderne fortjener alle deltagere naturligvis et klap på skulderen for! Derudover har spejderne været meget imødekommende overfor aktiviteter som Geocaching, Rævejagt og Lodning.

En stor tak fra dette års udvalg for i år - vi håber at ses igen til JOTA-JOTI 2015, som er d. 16-18. oktober 2015.


Skrevet 19. oktober 2014 18:29 af boris (C) -- link til nyhed